Om berre nokre dagar er Vg3-elevane ferdige med sin siste eksamen og kan kalla seg agronomar i økologisk landbruk. Alle har spennande og vidt ulike planar. Her utdjupar Marita Fletre (29) frå Voss og Malik Jim Riishøj (28) frå Danmark korleis tida på SJH har vore, og kva dei skal vidare.
Marita Fletre og Malik Jim Riishøj
– Du blir uteksaminert som agronom i økologisk landbruk om nokre dagar. Kva tenker du om det?
Marita: Det skal bli godt å bli ferdig utdanna agronom, men det er og vemodig å tenkja på. Dei to åra eg har gått på skule her har gått veldig fort. Tida går fort når ein har det kjekt.
Tida går fort når ein har det kjekt!
Malik: Er det allerede nu det sker? Vg3-året, og særligt tiden efter påske, er virkelig fløjet afsted! Det bliver spændende at komme ud på det anden side, og se om vi er i stand til at løfte den arv generationer af dygtige landmænd har givet videre fra hånd til hånd i årtusinder. Det er en stor arv og et stort ansvar vi står overfor, men med en sund forståelse af naturens økologi og respekt for verdens mangfoldige sammenhænge er vi godt hjulpet.
Fyrste skuledag av siste skuleår – Malik bidrog med song.
– Korleis har tida på SJH vore fagleg og sosialt?
Marita: Fagleg sett har eg lært mykje, og læringskurva har vore bratt. På skulen lærar ein mykje forskjellig, og ein gjer mykje praktisk arbeid. For meg har dette vore med på å finna ut av kva eg vil driva med på kommande gard, og kva produksjonar eg ynskjer å ha. Det har og vore rom for å fordjupa seg i det ein er interessert i undervisninga.
Sosialt har det vore veldig bra. Eg er ganske sikker på at desse åra kjem høgt opp på lista over høgdepunkt i mitt liv. Det er verkeleg ein skule for livet. Det har vore godt å tilbringa desse to åra ilag med mine klassekamerater som er så jordnære og fulle av liv.
Frå fjelltur med klassen då dei lærte om prøvefiske.
Malik: Det er sagt før, men kan sagtens tåle en gentagelse: Eleverne på SJH har et utroligt mangfold af baggrunde og erfaringer med sig. Folk har været frivillige og arbejdet på gårde i hele verden, og uanset hvad der undervises i er der altid en lille kommentar, der kan belyse sagen fra en ny vinkel.
Og lærerene! De har jo prøvet det meste selv, og kender deres felt med en dybde vi kun kan drømme om. Alligevel sidder de ikke fast i gamle spor, og senest er skolen gået med i et forsøg for at øge jordens frugtbarhed, stimulere jordlivet og øge moldindholdet i matjorden.
I løbet af VG3-året har jeg arbejdet frivilligt som maskinist og billetvakt i kinoen, og kommet meget nærmere nogle af folkene fra bygden. Medelev Alma har været en stor pådriver for at starte Folkekøkken i Aurland, og her igennem er vi også blevet kendt med flere af de lokale. Det er fedt at opleve, hvordan de fleste gerne vil at vi integreres i bygden og tager del i livet på Vangen.
Derudover er de ugentlige brætspilsaftener virkelig noget jeg ser frem til, særligt i vinterhalvåret. Der kan være lidt hårdt, især hvis man er dansk og dætter mere end man står på ski …
Frå elevstyrt skule 2017 – Malik med bukken.
– Kva er essensen i driftsplanen du har jobba med gjennom heile Vg3?
Marita: I arbeidet med driftsplanen dette året har eg skreve om garden eg og min sambuar skal ta over her i Aurland ein gong i framtida. Det er ein brattlendt gard med lite fulldyrka jord, men som har godt med beite. I driftsplanen har eg produksjonar som sau, ammekyr og 1/2 dekar bringebær. Å halde kulturlandskapet ope ved hjelp av ulike dyreslag som beitar har vore viktig for driftsplanen.
Marita fekk øva seg på å skjera bringebær på SJH.
Malik: Lærerene har strukket sig langt dette år, for at imødekomme mit ønske om at skrive driftsplan om moskus som husdyr. Med inspiration fra The Musk Ox Farm (www.muskoxfarm.org) har jeg ønsket at se på mulighederne for at starte et lignende domesticerings-projekt op i Norden. Det er planen at gården skal ejes af en ideologisk stiftelse med et styre af folk fra lokalområdet, hvor gården skal baseres, der deler visionen om et fremadrettet Nordisk domesticerings-projekt, med dyrenes naturlige funktion i centrum. Jeg har opnået værdifuld indsigt i mange facetter af driften med vejledning fra Bjørg i gårdsdrift og økonomi, Kristin i husdyrsygdomme og paracitter og Nat i vækstskifte- og mekaniseringsplanerne.
Moskusokse
– Korleis tenker du om økologisk mat og landbruk nå i forhold til før du byrja på SJH?
Marita: Før eg byrja på SJH så var økologisk mat for meg noko som ikkje vart sprøyta, og det vart ikkje brukt kunstgjødsel. No veit eg at det handler om så mykje meir enn berre det. Det handler om å spela på lag med naturen, og tenkja langsiktig. Det handlar om fruktbar jord, smak, og at dyra gjerne får litt større plass å boltre seg på. Det har vorte mykje viktigare for meg etter eg byrja på SJH at maten eg et helst er norskprodusert, og bærekraftig produsert.
Frå undervising i kompostering og jordfruktbarheit.
Malik: Jeg var i forvejen ganske bevidst på økologi i forhold til egne indkøb, men i løbet af de sidste år har lærere og medelever været med til at vise, at økologisk mad ikke bare er økologisk mad. Debio-regelværket er et vigtigt værktøj til at opnå bedre økologisk forvaltning af de ressourcer vi har ansvaret for, men “regel-økologi” er ikke nok. Som forbruger er to af de vigtigste skridt vi kan tage, at købe mere lokalt og kaste mindre mad. Som menneske kan vi gøre en enorm forskel ved at tage tilbage vores ret til at dyrke mest muligt af vores mad selv.
Sal av økogrønsaker på marknaden under Fruktbare dagar i Leikanger.
– Kva er planane dine vidare?
Marita: Eg og sambuar har allerede «tjuvstarta» gardslivet og har fått oss fem ammekyr av rasen Dexter som er ypperleg i brattlendt terreng. Det er og komme sju høner og ein katt til gards. Så planane vidare er å kombinera jobb og gard. Og i framtida blir det nok sau og bringebærproduksjon i tillegg.
Ei av dei sju hønene på garden i Aurland.
Malik: Først skal jeg arbejde en sæson med foderdyrkning og husdyrhold her på SJH, som jeg ikke er helt klar til at give slip på endnu. Den overordnede plan er at arbejde videre med moskusprojektet. Jeg skal finde et egnet sted, jeg skal samle midler og tilladelser. Men først og fremmest skal jeg tilegne mig mere praktisk erfaring; med håndtering af husdyr generelt og moskus specifikt.
Under sæsonen i 2019 eller 2020 håber jeg på at kunne arbejde på The Musk Ox Farm, gennem deres Intern-projekt og få hands-on erfaring med tæmning og kæmning af moskus i Alaska. I mellemtiden vil jeg gerne arbejde mere med husdyr, kulturlandskab og formidling, der sammen med moskus topper min liste af interesser.
For spørgsmål eller kommentarer ang. moskusprojektet eller andet I funderer på er I velkomne til at tage kontakt på naturpleje@riishoej.dk
Malik og Frederik produserte “Fynsk rygeost” saman i foredlingsfaget. I sommar skal dei to danskane jobba på SJH.
