Toppkonferanse i Budapest

VG2-elev Sara Overgaard Jensen flytta heilt frå Danmark til Aurland for å bli agronom i økologisk landbruk. Nyleg fekk ho seg ein endå lenger reise, då ho ble utvalt som SJH-representant til toppkonferansen Budapest Water Summit. Her er hennar refleksjonar rundt landbruk, vatn og middelaldrande herrar i dress, etter nokre dagar som gjorde sterkt inntrykk.

 

En indsigt i vand

Kongressen havde 1800 deltagere fra 117 lande

”Vand vil være grundlag for fremtidige årsager til krig” udbryder en højprofileret videnskabsmand midt i debatten om jordens fremtidige vandressourcer. Jeg befinder mig i den ungarske hovedstad Budapest ved en kongres om vand og dets fremtid. Vand har tidligere været årsag til krige og spås i høj grad at blive det i en nær fremtid, med den stigende befolkningstilvækst og dalende tilgang til rent drikkevand.

Tilstede på kongressen er statsledere, ministre, organisationsledere, forskere, økonomiske spekulanter og mange andre velerhvervede mennesker fra alle dele af verden. I særdeleshed er nationer fra Mellemøsten og Asien mødt talstærkt op. Dette er nok nærmere et resultat af lokale udfordringer en et egentlig udtryk for global bekymring. Kongressen bærer tydeligt præg af de udfordringer hvert land står overfor. Enhver minister eller statsleder der får ordet, skynder sig at redegøre for, hvorledes situationen med vand står til i netop hans egn. Man kan se bekymringen i deres øjne. For hvor skal vi skaffe mere vand fra?

Panel som diskuterede klimaforandringernes påvirkning på vandmiljøer og drikkevand

Du tænker sikkert: hvordan er der en sammenhæng mellem en økologisk landbrugsstuderende fra Norge og en statsleder fra Marokko? Så enkelt er det: landbruget bruger 2/3 af de tilgængelige ferskvandsressourcer i verden. Som fremtidig bonde er jeg nødt til at planlægge og organisere min produktion ud fra et nulspild i forhold til vand. Mennesker kommer til at mangle vand i fremtiden, men de vil også mangle mad. Den sidste faktor er afhængig af den første for at blive til.

Min rejse til Budapest kom meget pludseligt. Takket være samarbejdet SJH har med den internationale videregående skole United World College i Flekke, fik vi SJH-elever et tilbud om at få en mulig plads på kongressen. Vi måtte sende en ansøgning, hvorefter vi blev vurderet, og jeg var vældig heldig at få muligheden for at deltage. På tidspunktet jeg ansøgte, vidste jeg ikke meget om, hvad kongressen handlede om på nær det overordnede tema; vand. Jeg har tidligere arbejdet i landbrug i Danmark, og har derved fået indsigt i, hvordan man som landmand kan påvirke vandmiljøet. I Danmark er vi afhængige af vores grundvand som drikkevandsressource – dette forurenes ved brugen af kemiske gødninger, overgødning og pesticider. Jeg blev her opmærksom på, hvor let man kan ødelægge et vandmiljø, og hvor stor påvirkning et menneske kan have på vandet. Jeg blev derfor rigtig glad, da jeg fik meddelesen om, at jeg var blevet udvalgt til at rejse med tre andre elever fra Norge til Budapest Water Summit!

Fra venstre: Yash (16 år, Indien), Sara (23 år, Danmark), Marta (18 år, Italien) og Eirik (18 år, Norge)

To af eleverne gik på UWC, og den sidste gik på Firda videregående skule. Marta Pinzan, 18 år, fra Italien gik andet året på UWC, og drog af sted med en vakt interesse for de økonomiske forhold omkring bæredygtighed. Hun er vældig ambitiøs, og blev inspireret af de mange grønne økonomer, der var til stede i Budapest. Yash Ramchandani, 16 år, fra Dubai og Indien; gik første året på UWC, og var yderst ferm med videnskabelige tendenser og teknologiske opfindelser. Han var særdeles dygtig til at suge til sig og forsøge at møde de rette mennesker, der kunne støtte hans teknologiske ideer. Eirik Hovstad, 18 år, var den eneste ægte repræsenterede nordmand fra dette Norge-hold. Han går på videregående i Firda, hvor han tager et nyoprettet fag, der engagerer eleverne i bæredygtighed. Hans interesser og viden var ligesom mine rettet mod de miljømæssige og humanitære konsekvenser ved klimaforandringer og vandforurening.

Med disse yderst behagelige mennesker ved min side ”shoppede” vi rundt, og deltog i de debatter vi fandt mest interessante. Oprindelig var vi tilknyttet et ”Youth Board” ved kongressen. Dettes mål var at formidle vandproblemerne ud til den nye generation i verden. Jeg ved ungdomstiltag er vigtige, men jeg følte at vi manglede ude i den egentlige debat. I alle paneldebatterne vi deltog ved, var det mænd med lang akademisk baggrund over 50 år, der hovedsagligt var repræsenteret. Det var tydeligt at deres forsøg på at involvere ungdommen, ikke nåede længere end til facebook. At deltage på disse ”voksen-møder” var vældig lærerigt; vi fik et godt indblik i, hvordan et bureaukratisk virke fungerer helt oppe i toppen. Det gennemborende emne der blev nævnt og diskuteret her, var overraskende ikke vand – men rettere sektorerne og landenes manglende kommunikation om vandprojekter og investeringer på tværs af fagområder og grænser.

En gruppe med biologisk diversitet 🙂

Det var lidt tungt at forsøge at forstå ting, jeg ikke er bekendt med, med gloser jeg heller ej kender. Som fremtidig medlem af den mest tørstige sektor i verden – nemlig landbruget – var jeg meget overrasket over at se, at der ikke var en eneste landmand tilstede. Der var nogle få klimaforskere, der havde studeret landbrug på universitetet, men ingen der havde hænderne i problemerne.

Dette udløste lidt bekymring hos mig den sidste dag. Jeg tænkte frustreret, at de mennesker der deltog og besluttede ting, mest bare snakkede. Da vi sidste dag nåede til opsummeringsmødet på kongressen, og vi skulle diskutere de vedtagende mål ind til næste Budapest Water Summit i 2019, fik jeg en følelse af, at verden var komplet uforandret efter disse tre dage. Jeg har høje håb for fremtiden, men med et indblik i det højeste besluttende organ i samfundet må jeg konkludere, at det føles næsten lettere at ændre noget nedefra; starte ved Sogn Jord- og Hagebruksskule og uddanne vandbevidste landmænd med omtanke for mad, miljø og klima. Jeg har ikke mistet håbet for verdens vand – men rettere fået mere blod på tanden. Jeg ønsker særdeles at deltage ved næste års World Water Week i Stockholm i Sverige. Tager du med?

Sogn Avis lavede interview før rejsen